[us_page_title description=”1″ font_size=”1.8rem” inline=”1″]

IP-telefoni fungerer på den måde, at man kan ringe til både fastnet- og mobiltelefoner over internettet. For nogle lyder det måske som en unødvendig funktion, men faktisk er der mange fordele ved at bruge IP-telefoni både i virksomheder og i de private hjem. IP-telefoni bliver især brugt i virksomheder, der gerne vil gøre det nemmere og billigere at ringe til de forskellige kunder, samarbejdspartnere og evt. kollegaer. IP-telefoni er lige så nem som almindelig telefoni, så der er ingen avancerede funktioner, man skal sætte sig ind i. Man slipper også for, at skulle forklare eller give medarbejderne i en virksomhed kurser i, hvordan IP-telefoni skal bruges, da det er hurtigt lige selv at finde ud af.  

Hvordan bruger man IP-telefoni?

Du kan både ringe fra en fysisk telefon, der minder om en fastnettelefon, men man kan også ringe fra et program, man installerer på computeren, når man har valgt at få IP-telefoni. Man kan stadigvæk godt ringe til dit telefonnummer, hvis du vælger ét i forbindelse med at du også vælger IP-telefoni. Telefoni over internettet afhænger naturligvis af, at forbindelsen også er stærk. Det kan derfor være en ulempe, at bruge IP-telefoni, hvis du har en ringe internetforbindelse altid. Det samme kender man dog til, når man bruger en mobiltelefon et sted, hvor forbindelsen er dårlig. Her skal man overveje, hvilken internetudbyder man har og om man bør skifte det, frem for at skifte mobiltelefon. På den måde kan man få et bedre fungerende internet, hvis man lige undersøger de forskellige internetudbydere først, og derefter kan man benytte IP-telefoni i høj grad. Mange internetudbydere har også allerede inkluderet IP-telefoni i de bredbåndsaftaler de laver.

Skype

IP-telefoni kan også fungere igennem et program som Skype, som man kender som det program, hvor man kan se den eller de personer, man snakker med. Skype er især blevet brugt til at kommunikere med andre mennesker over store afstande, hvis f.eks. et familiemedlem er rejst til den anden side af jorden og gerne vil føle sig nær de trygge rammer i hjemlandet. Skype bliver også brugt meget til jobsamtaler eller møder mellem samarbejdspartnere, hvis nogen ikke har fysisk mulighed for, at være til stede. Når man bruger Skype til IP-telefoni kan man ringe til fastnettelefoner såvel som mobiltelefoner, samtidig med at det er gratis at ringe fra. Det eneste man betaler for, ved at bruge Skype til IP-telefoni, er internetforbindelsen, som man i forvejen bruger til alt muligt andet.

FaceTime

Ligesom Skype på computeren er der apps på telefonen, som kan bruges til IP-telefoni. Via Messenger på Facebook kan man f.eks. ringe op til andre over internettet. Det samme gælder med den populære app FaceTime, som kan bruges på de fleste Apple-produkter som iPhone og iPad. FaceTime kan bruges ved at tilgå appen på iPhone og f.eks. lave et videoopkald til iPad, hvis man evt. har lidt hjemve og gerne vil se sin familie, hvis man er på forretningsrejse. FaceTime kan er også ideelt til den bekymrede mor, der lige har sendt børnene på efterskole eller højskole.

Derfor skal du have IP-telefoni

På grund af IP-telefonis funktion med at ringe over internettet, har du mulighed for, at komme hurtigt i kontakt med mennesker, som du måske ikke lige har skrevet telefonnummeret på. Du kan ringe både til fastnet- og mobiltelefoner gennem IP-telefoni, og det er nemt og hurtigt at gøre, da det fungerer på nogenlunde samme måde, som når man ringer med en almindelig telefon. IP-telefoni kræver derfor ikke særlig meget, så selv en pensionist kan følge med og forstå brugen af den. Man behøver desuden ikke at bruge tid på, at sætte nogen ind i et avanceret system, hvis man bruger IP-telefoni i en virksomhed. Derudover er det billigt at bruge IP-telefoni, da opkaldspriserne er billigere ved IP-telefoni end ved almindelig telefoni. Det betyder at det især bliver billigere at ringe til udlandet, som kan komme virksomheder til gode, der benytter sig af IP-telefoni. Det kan også være fordelagtigt, hvis du selv befinder dig i udlandet på ferie eller længere ophold og gerne vil ringe hjem, men ikke foretrækker at skulle betale kassen for det.

Hvorfor bliver fastnettelefoner stadig brugt?

Mange bruger i dag mobiltelefonen til både arbejde og i hjemmet, hvor det førhen var fastnettelefonen, der havde en fast plads i hjemmet. Grunden til at fastnettelefoner er ved at blive udskiftet af mobiltelefonen er, at de fleste mennesker følger med den teknologiske udvikling og ønsker de nyeste og mest smarte funktioner, der kan gøre det nemmere i hverdagen. Mobiltelefonen er nem at tage med alle vegne og så har den samtidig nogle flere funktioner i form af SMS, internet, at tage billeder, osv. Fastnettelefonen lever dog stadig i bedste velgående, da ældre generationer og unge nostalgikere ønsker at bruge de nemme funktioner, som fastnettelefonen tilbyder. Derudover er fastnettelefonen med til at give en form for personlighed i hjemmet, da der ikke er mange, der har en fastnettelefonen længere. Den bringer nostalgi ind i hjemmet og kan fungere som en tryg base, hvor man véd hvor telefonen er og hvornår den ringer. Både mobiltelefonen og fastnettelefonen kan bruges til IP-telefoni, så der vil derfor ikke være nogen hindring, hvis man vælger at have det ene eller det andet.

Det skal du bruge

For at kunne komme i gang med at bruge IP-telefoni, skal man først og fremmest enten bruge en telefon, som både kan være en mobiltelefon eller fastnettelefon, eller et program til IP-telefoni på computeren. Hvis man bruger programmet på computeren til IP-telefoni skal man bare bruge et headset og så er man klar. Man kan dog også bruge computerens højtaler eller mikrofon til IP-telefoni. Derudover kan man købe en IP-telefon, som er specielt designet til IP-telefoni. En IP-telefon er nem at sætte op, men man kan også bruge den vejledning, som medfølger i pakken med en IP-telefon. Der findes også nogle YouTube-videoer, hvor der er lavet tutorials til, hvordan man får en IP-telefon til at fungere, hvis man skulle have brug for en mundtlig forklaring.

Husk du altid kan komme i gang med IP-telefoni nemt og enkelt via LeoCall, hvor alle integrationer allerede lavet. Du kan komme i gang på under fem minutter.

Kontakt os på telefon: 9154 4614 eller pr. mail så hjælper vi dig hurtigt i gang.

2 Kommentarer. Leave new

Menu